Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderErhvervAdvokathuset Torsten Pedersen - Saabye-BrøndumAgerbæk EjendomshandelAgerbæk El-ServiceAgerbæk HotelAgerbæk Maskinstation & EntreprenørforretningButik TelmaMin KøbmandStudie 9ForeningerAgerbæk BorgerforeningAgerbæk ErhvervsforeningAgerbæk FDFAgerbæk lokalarkivAgerbæk SportsforeningAgerbæk UdviklingHELAMUS musikforeningSognelundens vennerInstitutionerAgerbæk skoleOm agerbækStemningsbillederKontaktUgeavisenAgerbæk på FacebookAgerbæk PodcastAgerbæk App
Agerbæk
Foto:

Agerbæks områdeplan er under udvikling

Hvordan kommer midtbyen til at se ud i fremtiden?

For en måneds tid siden var Agerbæk Udviklings bestyrelse sammen med Varde Kommunes udviklingskonsulent og byplanarkitekt samlet med 20-25 borgere fra Agerbæk for at debattere og give indspark til en ny områdeplan for Agerbæk Midtby. Efter mødet har Varde Kommunes folk samlet op på de indkomne forslag og lavet første udkast til områdeplanens fysiske afgrænsninger samt påbegyndt en række forundersøgelser i forhold til de idéer, der blev debatteret.  

Design af fremtidens midtby
Her til aften var bestyrelsen i Agerbæk Udvikling samlet for at tale om udkastet og arbejde videre med udkastet til områdeplanen, der primært omfatter området fra Ålundevej ad Sønderbyen til og med Kartoffelcentralen og tilbage ad jernbanegade til Torvet og herfra til Klippen og viadukten tilbage til Sønderbyen. Områdeplanen, der skal sætte de overordnede rammer for den fremtidige byudvikling i området, omfatter bl.a. fjernelse af banen, kartoffelcentralen og viadukten samt etablering af ny cykelsti langs banen fra Sønderbyen til skolen, nye aktivitetsområder og byggeri af lejlighedsbyggerier.

Formand for Agerbæk Udvikling, Hans Peter Nielsen, fortæller, at der er godt gang i arbejdet med områdeplanen:

”Varde Kommunes byplanarkitekt har vist sig at være meget engageret og behjælpelig og samarbejdet fungerer rigtig godt. På vores møde i september kom der en masse idéer frem og det har arkitekten  efterfølgende kogt et godt oplæg på. Der er en del, der skal undersøges på i forhold til ejerforhold, tilladelser og meget andet. Det er nogle store projekter, så det er vigtigt, at vi har flere afdelinger af teknisk forvaltning med. Blandt andet skal vi jo sammen beslutte, hvad der skal ske med viadukten og vejforløbet fra Sønderbyen til Torvet og hvordan vi får fjernet kartoffelcentralen, fortæller Hans Peter Nielsen.  

I næste uge mødes Agerbæk Udvikling igen med byplanarkitekten for at tage de næste skridt i arbejdet med områdeplanen.

Agerbæk Udvikling
Agerbæk Udvikling

Agerbæk Udvikling er en forening, der arbejder for at sikre en god fremtid for vores by og sikre attraktive forhold for vores borgere.

onsdag 23 okt 2019 - Jesper Christiansen