Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderErhvervAdvokathuset Torsten Pedersen - Saabye-BrøndumAgerbæk EjendomshandelAgerbæk El-ServiceAgerbæk HotelAgerbæk Maskinstation & EntreprenørforretningButik TelmaMin KøbmandStudie 9ForeningerAgerbæk BorgerforeningAgerbæk ErhvervsforeningAgerbæk FDFAgerbæk lokalarkivAgerbæk SportsforeningAgerbæk UdviklingHELAMUS musikforeningSognelundens vennerInstitutionerAgerbæk skoleOm agerbækStemningsbillederKontaktUgeavisenAgerbæk på FacebookAgerbæk PodcastAgerbæk App
Agerbæk
Foto:

Genåbning af Agerbæk bibliotek

Så kan du igen låne bøger på Agerbæk bibliotek men naturligvis med restriktioner.

Agerbæk Bibliotek er genåbnet.

Velkommen tilbage på biblioteket.

Vi skal passe på hinanden, derfor bliver dit besøg på biblioteket anderledes end det plejer.

I første omgang vil det være muligt at låne og aflevere bøger og andre materialer. Du må også gerne tage kortvarigt stående ophold for at udvælge biblioteksmaterialer til hjemlån.

Vi anbefaler, at du reserverer på bibliotekets hjemmeside og app, og afhenter bestillingerne når det er klar til afhentning. Vi åbnede for reserveringer fra mandag den 18. maj, og der er også åbnet for bestillinger gennem bibliotek.dk.

Vi følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer og vægter sikkerheden højt. Det vil derfor ikke være muligt at opholde sig på bibliotekerne for at læse, studere, holde møder, bruge pc’erne eller se dagens avis.

Hjælp os desuden med at passe på hinanden. Hold afstand, brug håndsprit og HUSK de korte ophold!

Reserveringer og gebyrer:

Har du gamle reserveringer stående fra før Corona-nedlukningen? Reserveringerne får lov at stå til udgangen af maj, så er du interesseret, kan du stadig nå at afhente. 

Biblioteket har i lukkeperioden suspenderet bøder og gebyrer. Frem til den 1. juni vil der fortsat ikke blive udskrevet bøder, hvis afleveringsfristen er overskredet.

Åbningstider Agerbæk Bibliotek:

Onsdag kl. 13-17

Der er ikke åbent for selvbetjening.

Vi glæder os til at se jer igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

onsdag 20 maj 2020 - Helle Ørtoft Jensen