AGERBÆK.DK
Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderErhvervAdvokathuset Torsten Pedersen - Saabye-BrøndumAgerbæk EjendomshandelAgerbæk El-ServiceAgerbæk HotelAgerbæk Maskinstation & EntreprenørforretningMin KøbmandStudie 9ForeningerAgerbæk BorgerforeningAgerbæk ErhvervsforeningAgerbæk FDFAgerbæk lokalarkivAgerbæk SportsforeningAgerbæk UdviklingHELAMUS musikforeningHelle FCSognelundens vennerInstitutionerAgerbæk skoleOm agerbækStemningsbillederKontaktUgeavisenAgerbæk på Facebook
Video:

Helle FC Senior vandt træningskampen i Ringkøbing med 2-1 over BK Klitten

Se klip fra kampen

Helle FC Senior fik meget ud af det, da holdet lørdag eftermiddag besejrede Serie 1‑mandskabet BK Klitten med 2-1 på Ringkøbing Kunstgræsbane. Ikke blot en sejr, men også værdifulde svar til træner Jan Aasberg.

En kamp med høj intensitet

Ifølge Jan Aasberg var der masser af positive ting at tage med hjem.

“Det var jo et Serie 1‑mandskab, vi skulle møde, så intensiteten var høj gennem hele kampen. Jeg synes, vi fik rigtig meget ud af det,” fortæller han.

Første halvleg: Fokus på defensiv struktur

Aasberg valgte i første halvleg at stille med en mere defensivt orienteret startopstilling. Formålet var at teste holdets organisation og kompakthed mod et serie 1 mandskab. Vi havde en stor mulighed for at komme foran, men kort efter slog BK Klitten til og bragte sig foran 1-0, men det er jo det, træningskampene er til – at prøve ting af,” siger Aasberg.

Anden halvleg: Offensivt pres gav pote

Efter pausen blev der skiftet ud, og det ændrede kampbilledet markant. Med friske kræfter og en mere offensiv tilgang overtog Helle FC-styringen, vi satte Klitten under pres, spillet blev mere direkte, to flotte scoringer vendte kampen til 2-1.

Aasberg var tilfreds med udtrykket, men mente også, at sejren kunne have været større.

“Vi dominerer det meste af anden halvleg og scorer to mål. Vi kunne godt have været lidt mere kyniske og lavet et par stykker mere,” vurderer han.

Vigtige meter i benene

Ud over resultatet var det især arbejdsindsatsen og kampformen, der glædede træneren.

“Vi fik en masse meter i benene, og det var også vigtigt. Alt i alt en god eftermiddag i Ringkøbing,” afslutter Jan Aasberg.

 

Localnews

 

Helle FC,s hjemmeside/presseside https://xn--agerbk-tua.dk/tag/helle-fc

 

Søndag 22 Feb 2026 - Peder Kristensen
Vist: 505 gange