AGERBÆK.DK
Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderErhvervAdvokathuset Torsten Pedersen - Saabye-BrøndumAgerbæk EjendomshandelAgerbæk El-ServiceAgerbæk HotelAgerbæk Maskinstation & EntreprenørforretningMin KøbmandStudie 9ForeningerAgerbæk BorgerforeningAgerbæk ErhvervsforeningAgerbæk FDFAgerbæk lokalarkivAgerbæk SportsforeningAgerbæk UdviklingHELAMUS musikforeningSognelundens vennerHelle FCInstitutionerAgerbæk skoleOm agerbækStemningsbillederKontaktUgeavisenAgerbæk på Facebook
Agerbæk
Foto:

Kampreferat fodbold serie 1 - Oksbøl S1 – Helle FC S1 4-1

Af træner Jan Aasberg

 

Helle FC,s hjemmeside/presseside https://www.hellefc.dk

Helle FC S1 var fredag på besøg hos rækkens tophold fra Oksbøl, som endte med at tage en fortjent 4-1 sejr efter en kamp med to meget forskellige halvlege.

Oksbøl kom bedst fra start og satte Helle FC under et massivt pres i 1. halvleg med et direkte spil og mange lange bolde. Hjemmeholdet var fysisk stærke og vandt mange nærkampe, hvilket resulterede i tre scoringer før pausen. Oksbøl havde desuden flere store chancer, men her leverede Helle FC’s målmand flere gode redninger, og forsvaret fik også afværget flere farlige situationer.

Helle FC havde selv et par muligheder i 1. halvleg. Det ene forsøg blev flot reddet af Oksbøls målmand, mens det andet gik lige forbi stolpen.

Efter pausen kom Helle FC langt bedre med i kampen. Holdet fik mere greb om spillet, vandt flere dueller og skabte en række gode muligheder. Samtidig trak Oksbøl sig længere tilbage på banen og satsede mere på kontraangreb.

Helle FC fik reduceret til 3-1 ved Alexander Dahl, som med et flot langskud sparkede bolden helt op i krogen. Gæsterne pressede efterfølgende på for endnu en reducering og var tæt på flere gange, men bolden ville ikke i mål.

I stedet lukkede Oksbøl kampen på et kontraangreb, hvor de med endnu et flot langskud gjorde det til 4-1.

En fortjent sejr til rækkens tophold, som især i 1. halvleg viste stor fysik og effektivitet med deres direkte spil.

Tak til alle tilskuere som tog turen til Oksbøl og støttede holdet.

Kampens spiller: Anders Houmøller

Kampinfo:

  • 04 min 1-0 Mål: Oksbøl
  • 25 min 2-0 Mål: Oksbøl
  • 34 min 3-0 Mål: Oksbøl
  • 65 min 3-1 Mål: Alexander Dahl
  • 92 min 4-1 Mål: Oksbøl
  • 93 min Gult Kort: Oksbøl x 2
  • 93 min Rødt Kort: Oksbøl

Næste kamp spilles på hjemmebane mod HTS S1 torsdag den 14/5 kl. 13.00 på Fåborg Stadion.

Søndag 10 May 2026 - Peder Kristensen
Vist: 368 gange