AGERBÆK.DK
Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderErhvervAdvokathuset Torsten Pedersen - Saabye-BrøndumAgerbæk EjendomshandelAgerbæk El-ServiceAgerbæk HotelAgerbæk Maskinstation & EntreprenørforretningMin KøbmandStudie 9ForeningerAgerbæk BorgerforeningAgerbæk ErhvervsforeningAgerbæk FDFAgerbæk lokalarkivAgerbæk SportsforeningAgerbæk UdviklingHELAMUS musikforeningSognelundens vennerHelle FCInstitutionerAgerbæk skoleOm agerbækStemningsbillederKontaktUgeavisenAgerbæk på Facebook
Agerbæk
Foto:

Kampreferat fodbold serie 1: Helle FC S1 – EFB S1 1-2

Helle FC pressede hårdt efter pausen, men tabte hjemme mod EFB.

 

Helle FC,s hjemmeside/presseside https://www.hellefc.dk

Helle FC måtte se sig slået med 1-2 på hjemmebane mod EFB S1 og er dermed igen en del af nedrykningsspillet.

Første halvleg begyndte afventende, hvor de to hold brugte de første minutter på at se hinanden an. Begge mandskaber skabte et par muligheder i kampens indledning, men det var gæsterne fra EFB, der først fik hul på bylden. Efter 24 minutter slog de til på en kontra, hvor Helle FC's defensiv ikke var organiseret godt nok, og EFB kunne bringe sig foran 1-0.

Hjemmeholdet reagerede dog flot på scoringen og overtog gradvist kontrollen med kampen. Belønningen kom efter 37 minutter, da Helle FC fik hjørnespark. Her fandt Simon Jessen en helt fri Jeppe Rasksen, som sikkert headede bolden i nettet til 1-1.

Glæden varede dog kort. Kort før pausen slog EFB til igen og bragte sig foran 2-1, hvilket sendte Helle FC på en vanskelig opgave inden anden halvleg.

Efter pausen var hjemmeholdet tvunget længere frem på banen, og det gav også et stort spillemæssigt overtag. Helle FC skabte chance på chance og pressede gæsterne langt tilbage, men skarpheden foran mål manglede. EFB kom samtidig frem til et par farlige kontraangreb i kampens slutfase, men uden at udbygge føringen.

I de sidste minutter satsede Helle FC alt i jagten på en udligning, men trods en stærk indsats lykkedes det ikke at få bolden over stregen. Derfor måtte hjemmeholdet forlade banen uden point i en kamp, hvor de efter spil og chancer som minimum havde fortjent det ene point.

I næste runde venter endnu et dramatisk opgør, når Helle FC møder Bramming, der ligger nummer to i rækken. Begge hold har hårdt brug for de tre point – dog af vidt forskellige årsager i hver sin ende af tabellen.

Tak til alle tilskuere, som valgte at støtte holdet på hjemmebane i Agerbæk.

Kampens spiller: Jesse van Beest



Kampinfo:

24 min 0 – 1 Mål: EFB
37 min 1 – 1 Mål: Jeppe Rasksen – Assist: Simon Jessen
41 min 1 – 2  Mål: EFB
93 min Gult Kort: Jesse van Beest

Næste kamp er udekamp imod Bramming B S1 torsdag den 11/6 kl. 19.00 på Bramming Stadion.

 

 

 

Søndag 7 Jun 2026 - Peder Kristensen
Vist: 280 gange