AGERBÆK.DK
Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderErhvervAdvokathuset Torsten Pedersen - Saabye-BrøndumAgerbæk EjendomshandelAgerbæk El-ServiceAgerbæk HotelAgerbæk Maskinstation & EntreprenørforretningMin KøbmandStudie 9ForeningerAgerbæk BorgerforeningAgerbæk ErhvervsforeningAgerbæk FDFAgerbæk lokalarkivAgerbæk SportsforeningAgerbæk UdviklingHELAMUS musikforeningSognelundens vennerHelle FCInstitutionerAgerbæk skoleOm agerbækStemningsbillederKontaktUgeavisenAgerbæk på Facebook
Video:

Fodbold serie 2. Fortjent sejr – Helle FC på 1. pladsen!

Blåbjerg BK – Helle FC 1-4. Klip fra første halvleg.

Helle FC,s hjemmeside/presseside https://www.hellefc.dk

 

Helle FC S2 fortsætter den imponerende stime og tog tirsdag en fortjent 4-1-sejr på udebane mod Blåbjerg BK S2. Dermed har holdet nu vundet 5 kampe i træk og har vendt tabellen fuldstændig på hovedet – fra bunden til 1. pladsen i rækken!

Helle FC kom bedst fra start og havde klart mest boldbesiddelse. Det gav flere gode chancer, og efter knap en halv time kom forløsningen. Anders Holm scorede til 1-0 efter et godt indlæg fra Simon Jessen.

Helle FC fortsatte med at være farlige, og kort før pausen blev føringen udbygget til 2-0. Simon Jessen kom på måltavlen efter et flot forarbejde af Kristian Conradsen.

Blåbjerg BK kom bedst ud til 2. halvleg og fik reduceret til 1-2. Hjemmeholdet havde efterfølgende et par gode muligheder for yderligere scoring, men Helle FC fik igen styr på spillet og pressede Blåbjerg BK tilbage.

Midtvejs i halvlegen blev Jonas Jørgensen spillet fri på vej mod mål, men blev nedlagt i feltet, og dommeren pegede på pletten. Jonas tog selv ansvaret og sendte sikkert bolden i nettet til 3-1.

Mod slutningen blev det mere eller mindre spil til ét mål. Blåbjerg BK var reduceret til 9 mand på banen efter flere gule kort, og Helle FC udnyttede overtallet. Kalle Olsen spillede Anders Holm fri foran mål, og Anders scorede sikkert til slutresultatet 4-1.

En stærk indsats i en til tider hektisk kamp, hvor Helle FC holdt hovedet koldt og sikrede endnu tre point.

Efter 5 sejre i træk ligger Helle FC S2 nu alene på 1. pladsen – en fantastisk vending efter en svær start på sæsonen!

Tak til alle tilskuere, som valgte at støtte holdet på udebane i Outrup.

Kampens spiller: Rasmus Reinholdt



Kampinfo:

28 min. 0 – 1 Mål: Anders Holm – Assist: Simon Jessen
40 min. Gult Kort: Blåbjerg BK
43 min. 0 – 2 Mål: Simon Jessen – Assist: Kristian Conradsen
53 min. 1 – 2 Mål: Blåbjerg BK
80 min. Gult Kort: Blåbjerg BK
80 min. 1 – 3 Mål: Jonas Jørgensen - Straffespark
83 min. Gult Kort: Blåbjerg BK
90 min. 1 – 4 Mål: Anders Holm – Assist: Kalle Olsen

Næste kamp: Lørdag 19/9 kl. 13.00
Hjemmebane i Starup
Helle FC S2 – Hjerting S2

Kom og støt drengene! 

 

Onsdag 16 Sep 2026 - Peder Kristensen
Fik du læst ...