Kampreferat serie 2 fodbold Tjæreborg IF – Helle FC 1-5
Helle FC sikrede en overbevisende udesejr med fem målscorere og stærkt målmandsspil.

Helle FC,s hjemmeside/presseside https://www.hellefc.dk
Helle FC leverede en stærk præstation på udebane mod Tjæreborg IF og kunne rejse hjem med en sikker 5-1-sejr.
Helle FC kom godt fra start og bragte sig foran 1-0 efter 11 minutter, da Lennard Vilde Aagaard sendte bolden i nettet efter oplæg fra Kristian Conradsen. Helle FC havde flere muligheder, men Anders Holm’s skud ramte desværre stolpen og Tjæreborg’s målmand hev et par gode redninger op af posen. Tjæreborg havde også deres chancer, men en velspillende Helle FC’s målmand Nicolai Pedersen reddede både en friløber samt et langskud.
I anden halvleg fortsatte Helle FC med at producere mål. Alexander Dahl scorede til 2-0 efter 56 minutter på oplæg fra Simon Jessen. Tjæreborg IF fik reduceret til 2-1, men Helle FC holdt fast i overtaget og lukkede kampen stærkt af. Jonas Jørgensen øgede føringen til 3-1, og Markus Ramling fulgte op med endnu en scoring til 4-1, begge gange med Simon Jessen som oplægger. I kampens tillægstid sørgede Kalle Olsen for kampens sidste mål efter assist fra Bertram Mikkelsen.
En overbevisende holdindsats fra Helle FC med masser af offensiv kvalitet og en sikker sejr på 5-1 over Tjæreborg IF!
Tak til alle tilskuere, som valgte at støtte holdet på udebane i Tjæreborg.
Næste kamp er lørdag den 17. oktober kl. 13.00, hvor Helle FC S2 på hjemmebane i Starup møder SGI S2.
Kampens spiller: Nicolai Oliver Pedersen

Kampinfo:
11 min. 0 – 1 Mål: Lennard Vilde Aagaard – Assist: Kristian Conradsen
21 min. Gult Kort: Tjæreborg IF
56 min. 0 – 2 Mål: Alexander Dahl – Assist: Simon Jessen
76 min. 1 – 2 Mål: Tjæreborg IF
85 min. 1 – 3 Mål: Jonas Jørgensen – Assist: Simon Jessen
86 min. 1 – 4 Mål: Markus Ramling – Assist: Simon Jessen
91 min. 1 – 5 Mål: Kalle Olsen – Assist: Simon Jessen


